Yamaha DXR10 Aktiv højttaler

Yamaha DXR10 Aktiv højttaler

5.690,00 DKK inkl. moms

Let at flytte rundt på, men stadig i stand til at levere 131 dB SPL. Det kompakte og
funktionelle design giver DXR10 mange forskellige anvendelsesmuligheder.
Hvad enten det er simpel vokal-/instrumentforstærkning, som kraftig gulvmonitor.

DXR-højttalerne tilbyder sublim højdefinitionslyd og de højeste lydtryk i klassen, men samtidig i et kompakt og meget funktionelt design – alt i alt en højttaler med en unik alsidighed på dette prisniveau i dag.

Vægt:14.6kg

Beskrivelse

Produktbeskrivelse

Tour-værdig intelligens i transportable højttalere

Lige siden Yamaha første gang begyndte at udvikle professionelt lydudstyr i 1960’erne, gjorde de det til deres mål at være på forkant med teknologien, og med mange års erfaring som innovatør, benytter Yamaha ikke blot af de nyeste teknologier – de skaber dem selv. Med det erklærede mål at lave de kraftigste og mest pålidelige højttalere muligt, samledes et hold af Yamahas dygtigste ingeniører, der skulle undersøge og forbedre alle aspekter af højtalerdesign, og dette i samarbejde med en af kæmperne indenfor professionelle højttalere, nemlig Nexo, som har tilføjet deres indsigt og ekspertise i udviklingen af både Yamahas DSR, DXR og DXS højttalere. Dette samarbejde med Nexos ingeniører førte til ændringer på nogle væsentlige områder af Yamahas højttalerdesign. Gennem detaljerede analyser af enheder, grundig afprøvning af kabinetters akustiske egenskaber samt optimering af limiter indstillinger var alt sammen med til at levere højere lydtryk med en fantastisk klarhed og uovertruffen pålidelighed.

Ved at implementere ægte touring-grade teknologi i disse højttalere, har Yamaha skabt klassens kraftigste og mest robuste aktive højttalere nogensinde.

POWER TO THE PEOPLE

DXR-serien har, ligesom DSR-serien, den bedst definerede og kraftigste lyd i sin klasse, men i et endnu mere kompakt og ekstremt funktionelt design, som rummer en unik fleksibilitet. DXR-serien består af fire full-range modeller, der er perfekt egnet til at fungere som front, monitors, simpel transportabel forstærkning eller installationer mm. Ved at kombinere DXR-modellerne med Yamahas nye DXS-subwoofere, får du fuld kontrol over en tordnende bund. DXR er rå power og innovativ højttalerteknologi, som du kan stole på vil levere den fulde energi til alle i publikum.

Den digitale fordel

Yamahas udviklere har gjort flittigt brug af alle de avancerede digitale teknologier, Yamaha har udviklet og mestret gennem mange års erfaringer med at lave digitalmixere mm., samt nogle helt nye teknologier. Alt fra delefilter, EQ, time alignment og limitering- og beskyttelsesfunktioner blev underkastet endeløse simuleringer og afprøvning i laboratoriet og “ude i marken” for at sikre, at de kan levere den bedste lydkvalitet ved det højest mulige lydniveau.

Ultra-præcis 48-bit DSP processering giver højdefinitionslyd

Alle seriens modeller har Yamahas egen FIR-X Tuning™, der benytter faselineære FIR-filtre i delefilteret. FIR-X™ Tuning optimerer løbende frekvens- og faseresponsen, og tilpasser hele tiden tidsjusteringen mellem LF- og HF-enhederne. Dette skaber en meget mere flydende overgang mellem de to enheder, end hvad der er muligt med konventionelle delefiltre, med bedre klarhed og stereobillede til følge. Signalet processeres nøjagtigt med en 48-bit (76-bit akkumulator) processor og alle modeller har 24-bit A/D og D/A konvertering med sublim dynamisk opløsning.

Intelligent Dynamic Control giver ensartet klarhed ved alle lydniveauer

D-CONTOUR er en intelligent multi-bånds kompressor, der giver dig en fyldig og konsistent lyd ved alle output niveauer. Ved konstant at monitorere output i forskellige frekvensbånd og kalkulere de optimale EQ-justeringer, opnås den maksimale lydkvalitet og selv ved højeste output niveau spiller DXR med en enestående klarhed og musikalitet.

På DXR-serien giver D-CONTOUR mulighed for et tuning der er skræddersyet til forskellige applikationer – FOH/MAIN-mode og MONITOR-mode. I FOH/MAIN-mode boostes lavfrekvent indhold for at kompensere for den manglende bund, der er resultatet af, at højttaleren benyttes oppe i fri luft, mens MONITOR-mode optimerer frekvensgangen når højttaleren bruges liggende på gulvet og således kobler med en flade. Begge disse modes er resultatet af utallige timers lyttetests med erfarne lydteknikere, så du er sikker på at multi-båndskompressoren giver en dynamisk egal lyd med lav forvrængning.

Omfattende DSP beskyttelsesfunktioner

I et traditionelt system bestående af passive højttalere med separate forstærkere og signal processorer, kan det være en større og kompliceret opgave at indstille de forskellige parametre optimalt. Her er der en stor fordel i aktive højttaler, i det enheder, forstærker og procerssering kan tilpasses hinanden perfekt fra fabrikken. Under udviklingen af DSR, DXR og DXS, har Yamaha målt og testet holdbarheden af hver enhed og der er  målt og lyttet i timevis for at finde frem til de optimale limiter-indstillinger for hver enkelt model. Udover optimal limitering, har Yamahas højttalere også mange af de samme beskyttelsesfunktioner som man finder i Yamahas største professionelle forstærkere i TXn-serien. En mikroprocessor overvåger strømforsyningen, forstærkertrinene og enhederne og sørger for at beskytte alle aspekter af hver komponent, og resultatet er, at disse højttalere kan levere deres fulde potentiale uden at du risikerer at brænde noget af.

– Hvid Front LED
Hver af full-range modellerne samt DXS-subwooferne har en hvid LED på fronten, hvis lysstyrke ændres i takt med evt. limitering. Det er praktisk, hvis du gerne vil holde øje med, hvor hårdt du presser systemet, men den kan selvfølgelig også slukkes, hvis det passer bedre ind i den pågældende situation.

Højeffektive 1100W Klasse-D forstærkere

– Helt nye kompakt, effektive DXR forstærkermoduler
Alle DXR-serie højttalere er udstyret med meget effektive Klasse-D forstærkere, som er perfekt tilpasset højttalerenhederne på de individuelle pasbånd. Disse forstærkertrin har det kraftigste output i klassen med 1100W, som producerer et imponerende output på 133 dB. De har glimrende attack- og transient-respons, som er med til at give højttalerne deres høje lydkvalitet.

– Universel Switching-Mode strømforsyning
DXR-serien bruger en helt ny switching-mode strømforsyning, der, udover at være meget effektiv, kan bruges over hele verden uden problemer.

Intelligent indbygget 3-kanals mixer

DXR-serien har en indbygget mixer med forskellige input-muligheder – ideélt til simpel vokal- eller instrumentforstærkning. Og med sine fleksible in- og outputs kan DXR-serien fungere som et helt PA-anlæg eller integreres i et større system bestående af f.eks. DSR- og DXS-højttalere.

– Alsidige inputs med mic- og line level
DXRs indbyggede mixer kan håndtere op til tre samtidige inputs. Den accepterer både mikrofon og linie-niveau, så du kan tilslutte mange forskellige typer kilder, fra mikrofoner til keyboards, musikafspillere, mixere mm. Når inputtet er indstillet til MIC-level, bliver et højpasfilter (HPF) automatisk koblet ind for at fjerne uønsket lavfrekvent rumlen og anden støj.

– Fleksibel HPF-kontrol
Alle DXR-højttalere har en fleksibel HPF-kontrol, for de kan tilpasses andre højttalere, herunder modeller fra DSR og DXS-serierne. Du kan vælge enten 100 eller 120Hz delefrekvens, altefter hvilken subwoofer du bruger. DXS-seriens subwoofere har tilsvarende en justerbar LPF-indstilling, så du kan finde den optimale balance kabinetterne imellem.

– Smart Mixing / Linking funktion
Hvert input har separat volumenkontrol, så du kan mixe tre individuelle lydkilder. THRU-outputtet passerer inputsignalet fra input 1 lige igennem, mens LINK OUT sender det mixede signal fra alle kanaler ud – perfekt til at distribuere det samme mix til andre højttalere eller andre modtagerenheder.

De bedste komponenter – den bedste ydeevne

– Custom-designede højttalerenheder
Alle højttalerenheder i DXR-serien er nøje udvalgt og customized for at levere den perfekte ydelse til disse højttalere. De detaljerede karakteristika af hver højttalerenhed er blivet gennemanalyseret og evalueret med sofistikerede computersimuleringer, for at udnytte deres fulde potentiale. Basenhederne leverer meget dyb bund med ekceptionelt lav forvrængning, mens kompressionsenhederne på 1.4″ spiller præcis mellemtone og diskant op til 20 kHz.

– DXR Constant Directivity-horn med stor spredning
HF-enheden er monteret på et helt nyt 90°x 60° Constant Directivity horn, designet med det mål at skabe ensartet dækning i hele det tilsigtede område, uden degradering i yderområderne, som man ofte ser på andre horn. På denne måde leveres der en ensartet lyd i hele området på 90°x 60°, med hele frekvensspektret repræsenteret.

Holdbare, kompakte ABS-kabinetter

Full-range modellerne er støbt i et hårdført, ikke-resonerende ABS-kabinet, designet til at dæmpe vibrationer ved høje lydtryk, hvilket giver højttaleren mindre forvrængning og overlegen lydkvalitet. Kabinetterne er testet til krævende tourne-brug og er udstyret med robuste frontgitre, og ergonomiske aluminiumshåndtag, som gør dem lette at flytte rundt på.

Symmetrisk kabinetdesign

DXR12 og DXR15-kabinetterne gør det muligt at anvende dem parvis som scenemonitors spejlvendt af hinanden. På den måde får kunstnere et symmetrisk lydbillede med en større, mere defineret “sweet spot”.

Stativmonteringsbeslag med forskellige vinkler

Afhængig af stedet du skal spille, kan du komme ud for lave lofter, eller andre problemer i rummet, der kan have negativ indvirken på lydkvaliteten. DXR’s stativbeslag har to positioner; 0° og 7°, så du kan vælge den der passer bedst, og dermed holde overflødig lyd væk fra loft og vægge, og i stedet få hele lyden sendt direkte til publikum, hvor den hører hjemme.

Flyvepunkter til standard øjebolte eller en U-Brackets (ekstratilbehør)

DXR-serien leveres med flyvepunkter, så de kan hænges op på forsvarlig vis med standard øjebolte*. Hvis du har brug for mere fleksibilitet, er der også en U-bøjle (ekstratilbehør) som kan bruges både horisontalt og vertikalt.

*Øjebolte medfølger ikke

Functional Speaker Cover (Option)

The functional speaker covers that protect your speakers from unfavorable weather conditions during outdoor performances, dusty and dirty warehouse storage, or the rigors of equipment transport on the road.

– Trilaminar fabric of durable polyester, with inner PVC coat and cushion inside for impact suppression.
– Front mesh allows sound reinforcement with the cover as well as ensures amp cooling.
– Rear roof allows easy access to the rear panel with the cover on.
– Handle slit allows easy access to the handles for carriage
– Inner pocket additional space for carrying cables.